Zoneterapi – Behandlinger

Hvor mange behandlinger?

Det kan være svært at sige hvor mange behandlinger den enkelte har behov for. Det kan være alt mellem 1 – 20 behandlinger. Det kommer an på kompleksiteten og varigheden af de symptomer den enkelte har.

Ved en akut opstået forstoppelse kan en behandling måske få sat gang i systemet igen, mens der ved forstoppelse gennem flere år, skal flere behandlinger til, og måske også andre typer af behandlinger, for at man kan komme frem til årsagen bag og hjælpe kroppen tilbage til et tidligere udgangspunkt. 

Behandlingsplan

Den typiske behandlingsplan vil være at der ved den første behandling er afsat længere tid, da der indledes med en samtale både om nuværende og tidligere symptomer, kost, søvn, motion og fordøjelse. Dernæst er det anbefalet at der kommer 2-3 behandlinger relativt hurtigt efter hinanden (max. en uge mellem hver behandling), dernæst øges intervallet mellem hver behandling, for at man til sidst får en behandling, hvis symptomet viser sig igen. Efter 3-5 behandlinger skal man gerne kunne mærke en forskel i den rigtige retning.