Om Naturlig & Sund

Naturlig & Sund

Naturlig & Sund er min lille klinik, som er blevet til i 2020. Jeg hedder Charlotte, jeg er 44 år og er i gang med at læse til zoneterapeut og biopat/naturopat IBM ved Institut for Biologisk Medicin v. Marianne Palm. Jeg er på nuværende tidspunkt snart færdig med selve zoneterapeut-delen.

Holistisk syn på mennesket

Jeg har altid været interesseret i planter, urter og hvad en naturlig og sund kost kan gøre for vores helbred både i krop og sind. Begyndelsen til ”Naturlig & Sund” blev støbt for nogle år tilbage, da jeg begyndte på uddannelsen biopat/naturopat IBM på Institut for Biologisk. Det er en uddannelse, hvor fokus er at se mennesket holistisk, altså se mennesket i en sammenhæng, og i stedet for kun at behandle symptomerne, at finde frem til årsagen bag symptomerne, og ved hjælp af urter, kost, kosttilskud og naturlægemidler hjælpe kroppen på vej til at kunne regulere sig selv og komme i bedre balance.

I sammenhæng med uddanelsen til biopat/naturopat begyndte jeg at læse til zoneterapeut. Zoneterapi og biopati/naturopati komplimentærer hinanden utrolig godt. Det er både at hjælpe kroppen i balance udefra ved hjælp af zoneterapi og indefra ved hjælp af kost, urter og kosttilskud og naturlægemidler.

Autoimmune sygdomme

Sideløbende med mine studier til biopati, er jeg i gang med en overbygning om autoimmune sygdomme.

På denne overbygning dykker jeg endnu dybere ned i de mange autoimmune sygdomme, for at kunne give en bedre støtteterapi og vejledning omkring hvad man selv kan gøre i forhold til kost og kosttilskud.

Charlotte

Når jeg ikke er i min klinik eller læser de mange studier om urter, kost og diverse sygdomme, nyder jeg  min mand, vores to børn og hund, og jeg underviser som gymnasielærer i engelsk, oldtidskundskab og latin.

Naturlig og Sund